Facilitator

”Effective facilitation is an artful dance requiring rigorous discipline.

The role of the facilitator offers an opportunity to dance with life on the edge of a sword, to be present and aware, to be with and for people in a way that cuts through to what enhances and fulfils life.

A facilitator is a peaceful warrior.”

Hunter, Bailey, Taylor: The Art of Facilitation
.

Facilitering
af fremtid og fællesskab

Den grønne omstilling og vores fælles fremtid på den smukke blå planet kræver intensivt samarbejde mellem mennesker, organisationer, virksomheder, fagligheder og brancher, ofte med forskellige og måske modstridende interesser.

Kompetent og professionel facilitering gør det lettere at navigere gennem høj sø, torden og tåge og finde fælles svar og løsninger:

Facilitering er en vigtig kompetence, når borgere, kunder, medlemmer og andre aktører skal engageres, involveres og respekteres som samarbejdspartnere i arbejdet med tidens mange kriser og komplekse problemer.

Facilitering er en nøgle til at lede selvledende medarbejdere og erstatte hierarkier og siloer med selvorganisering og samarbejde på tværs.

Facilitering bidrager til stærke og livskraftige fællesskaber overalt, hvor mennesker mødes for at skabe forandring sammen.

Kontakt os, hvis I har brug for hjælp og inspiration til design og facilitering af workshops, temadage, konferencer, teamudviklings- eller lederudviklingsforløb, der engagerer, inspirerer og motiverer til fælles handling – eller deltag i et af vores kurser, hvis I vil lære det selv.

Facilitering og undervisning

Facilitering er fundamentet for Human by Natures arbejde.

Vi faciliterer egne aktiviteter online og offline, indendørs og i naturen, og vi faciliterer for andre, når der er brug for professionel facilitering af alt fra møder med få deltagere til konferencer med flere hundrede. Fra enkeltstående workshops til udviklingsforløb, der strækker sig over flere år.

Vores facilitatoruddannelse og faciliteringskurser bygger på dyb og bred erfaring med facilitering som professionel praksis og på uddannelse af hundredevis af medarbejdere og ledere i virksomheder som Jyske Bank, Fødevarestyrelsen, VIA University College, TV2, Kræftens Bekæmpelse, Den norske rigsrevision og Region Hovedstaden på åbne kurser og interne uddannelser.

Vi designer specielt til jer

Vi udvikler og tester nye formater

Kurser

Vi tilbyder kurser i facilitering for alle, der skaber resultater gennem samarbejde, og kurser i naturfacilitering for dig, der er interesseret i regenerativ og naturbaseret læring og gerne vil flytte møde- og udviklingsaktiviteter ud i naturen. Vores kurser er solidt forankret i teori og egen praksis.

 

Nedenfor kan du se vores aktuelle kursustilbud og læremestre og litteratur, der beriger vores arbejde.

Human by Natures faciliteringskurser bygger på mere end 20 års erfaring med at uddanne ledere, konsulenter, projektledere, undervisere og andre gennem Facilitator, som Anne Weber Carlsen stiftede i 2004. 

Facilitators kurser og uddannelser er nu suppleret med Human by Natures viden og erfaring med naturfacilitering og regenerativ læring og ledelse.

MODUL 1

Design og facilitering
af professionelle processer

Du lærer

  • hvad facilitering er, hvor det kommer fra, og hvad det kan

  • hvad en facilitator skal kunne, vide og være

  • hvordan du designer og planlægger en proces fra start til slut

  • hvad rollen som facilitator indebærer, og hvordan du faciliterer i praksis

  • hvilke metoder, modeller og materialer en professionel facilitator har til rådighed

  • hvordan du kan fortsætte din udvikling som facilitator af professionelle processer.

MODUL 2

Kommunikation og relationer
i facilitering

Du lærer

  • at læse og forstå en gruppe og intervenere kompetent for at understøtte dens arbejde

  • at lytte og spørge på flere niveauer

  • at facilitere dynamiske gruppeprocesser og navigere i kaos

  • at balancere to grundlæggende behov i mennesker: behovet for indflydelse og behovet for at høre til

  • at kende dig selv bedre som menneske og som facilitator, og hvordan du kan udvikle dig personligt og professionelt i rollen.

CERTIFICERING

Et individuelt forløb med certificering på din arbejdsplads

I certificeringsforløbet skal du vise, at du mestrer det, du har lært på uddannelsens to moduler:

 

At designe, planlægge, gennemføre og evaluere en faciliteret proces i din egen arbejdssammenhæng, så opgaven løses inden for de rammer, der er opstillet.

 

Hver fase af processen fra den indledende kontrakt til den afsluttende debriefing bliver superviseret af din underviser fra uddannelsen, der deltager som observatør, når du faciliterer processen.

 

Som afslutning på certificeringen præsenterer du en plan for, hvordan du vil fortsætte din udvikling som facilitator.

Hvorfor facilitering?

Samarbejde kan være udviklende og sjovt, men det kan også være svært, nogle gange umuligt.

Facilitering er at skabe gode rammer og processer for samarbejde, så mennesker kan lykkes med det, de har for sammen.

Facilitatorens opgave er at fjerne det, der står i vejen, og hjælpe samarbejdet på vej.

Der er brug for dygtige facilitatorer alle de steder, hvor mennesker arbejder sammen om en fælles opgave eller for et fælles formål.

Og der er nok at tage fat på i en tid, der kalder på nye løsninger og andre måder at være og arbejde sammen på.

Vi lever på godt og ondt i en verden, hvor samarbejde mellem mennesker på tværs af virksomheder, fag, brancher, interesser og kulturer er afgørende for at lykkes.

Derfor er facilitering en kernekompetence for alle, der har med mennesker at gøre i deres arbejde.

En dygtig facilitator kan forebygge de konflikter og forløse det potentiale, der ligger i menneskers forskellighed, til gavn for helheden.

Facilitering  fremmer arbejdsglæde, engagement og ejerskab. Det er der brug for rigtig mange steder.

Vi mener, at alle skal kunne facilitere. 
Vi ved, at alle, der vil,  kan lære det. 

Vi deler viden og erfaringer fra praksis

Vi lærer af de bedste

Davine Thaw har i mere end 30 år facilitereret forandring  i den sydafrikanske og globale ngo-verden og uddannet facilitatorer i Afrika, Asien og Europa.

Human by Natures kurser og praksis bygger på Faciliteringskompasset, en procesmodel og samlet kortlægning af facilitering som professionel praksis, som Davine Thaw er en af arkitekterne bag.

Den canadiske facilitator Adam Kahanes forfatterskab er en erfaren og reflekteret praktikers formidling af indsigter fra sit arbejde med facilitering af nogle af verdens vigtigste og vanskeligste problemer.

Vi er fans af det hele, men især inspireret af bøgerne Power and Love, Transformative ScenarioPlanning og Collaborating With The Enemy.

The Work That Reconnects har rødder tilbage i 1970’ernes miljøbevægelser, men er mere aktuelt end nogensinde før.

Kvinden bag metodeværket af menneske- og naturforbindende praksisser, Joanna Macy, har været med hele vejen og er stadig en rig kilde til viden om, hvordan vi kommer tilbage til livet, som vi drikker tørstigt og taknemmeligt af.

Connection and community is all we need. Sådan opsummerede Andy Raingold fra Change in Nature en uges kursus i naturfacilitering i Dartmore National Park i 2022. Under åben himmel, off grid, uden skærme.

Human by Nature var med og vendte hjem med rygsækken fuld af fællesskabende naturoplevelser og viden om, hvordan de faciliteres og formidles.

Vi opsøger viden og inspiration