Et hold nye facilitatorer er netop blevet udklækket på Facilitators grundkursus FIP: Facilitering i praksis, som blev holdt 29.-31. marts i Århus. Deltagerne kom blandt andet fra Statsbiblioteket, Naturstyrelsen samt Skanderborg og Favrskov provstier.
Jeg synes, det er det bedste kursus, jeg har været på! Aldrig har jeg lært så meget på tre dages kursus, siger Pernille Fischer Weldingh fra Skanderborg og Favrskov provstier. Hun kalder facilitering for sit nye guldæg:
Jeg har lært, hvordan jeg designer en proces, som fører gruppen gennem et struktureret forløb og at anvende forskellige metoder og øvelser, som åbner op for gruppens ønsker og behov. Og så har jeg lært, at jeg kan noget, som jeg faktisk ikke troede jeg evnede eller kunne.
Pernille vil bruge sine nye kompetencer i møder med meningsråd og medarbejdere og i de samarbejdsprojekter, hun sætter i gang. Facilitering kan bruges som udgangspunkt for alle de opgaver, hvor hun ikke skal være 'personale-konsulent', og hvor hun i kraft af sin viden skal vejlede i helt specifikke forhold.
Facilitering i praksis holdes næste gang 5.-7. september 2011 i Århus.
Læs mere her.