Facilitering er en udbredt praksis i internationalt udviklingsarbejde, og det var under en udstationering som OD Advisor og Programme Director i Ghana fra 2001-2003, at Anne Weber Carlsen mødte facilitering i skikkelse af den sydafrikanske OD (Organisation Development) Practitioner Davine Thaw. Davine blev hendes vejleder i arbejdet med at udvikle ledere og udviklingskonsulenter i vestafrikanske organisationer og hendes læremester i facilitering.
I 2002 gennemførte Anne The Facilitator Development Programme i Tanzania.
I 2004 etablerede hun konsulent- og kursusvirksomheden Facilitator i Danmark.
Dengang var 'facilitering' og 'facilitator' fremmedord på dansk. Alligevel lykkedes det
at skabe grundlaget for en sund og levedygtig virksomhed med facilitering som speciale.
I mellemtiden har danske virksomheder og organisationer for alvor fået øjnene op for facilitering og for vigtigheden af samarbejdsprocesser, der bringer det bedste frem i deltagerne. Efterspørgslen på kurser og på professionel facilitering er stigende.

