Facilitatoruddannelse i CA

”Vores karriererådgivere skal have facilitering helt ind under huden!” Det var opgaven, da Facilitator blev bedt om at gennemføre en intern facilitatoruddannelse for karriererådgivere og konsulenter i CA. To år senere har CA 24 toptunede og professionelle facilitatorer, der på to hold á 12 deltagere har gennemført et uddannelsesforløb på to tre-dages kursusmoduler og et afsluttende certificeringsprogram. Her har deltagerne vist, at de kan omsætte det lærte til egen praksis, og at de lever op til Facilitators kriterier for professionel facilitering.

Fordelene ved intern uddannelse er mange. Ud over et betydeligt kompetenceløft, der både kommer CA selv og CA’s kunder til gode, har facilitatoruddannelsen bidraget til nytænkning af en række af CA’sprodukter og ydelser og til at styrke de kollegiale relationer på tværs af funktioner og lokationer.

Tilbage til oversigten