Social Dinners til de samtalesultne

Samtalekokken er et nyt initiativ, Facilitator udvikler i samarbejde med foodie og facilitator Maria Wichmann Mortensen.

Samtalekokkens mission er at mætte den voksende analoge sult efter menneskeligt samvær og nærvær i en digitaliseret og individualiseret verden. Det gør vi blandt andet gennem Social Dinners: middage på restauranter med mennesker, man ikke kender (endnu). Sammen med maden serveres samtalemenuer, der smører stemmebåndet og sætter gode samtaler i gang.

Samtalekokken planlægger de første Social Dinners i Aarhus i starten af 2020 i samarbejde med udvalgte restauranter. Målet er at udbyde Social Dinners til alle samtalesultne mennesker i større danske og europæiske byer.

Tilbage til oversigten